Udvikling og ensomhed blandt ældre og udlændinge i Danmark

Værdifulde sociale relationer har en altafgørende betydning for et menneskes helbred, både psykisk og fysisk. Ensomhed, der typisk defineres som værende en uoverensstemmelse mellem ønsket social kontakt og faktisk social kontakt, kan lede til stress og hermed øge forekomsten af sygdomme, indlæggelser, lægebesøg, sygefravær, førtidspension og hertil milliarder af kroner i statsomkostninger. Det er her vigtigt at anslå, at ensomhed er en subjektiv vurdering, og derfor kan variere betydeligt fra menneske til menneske. Det behøver nemlig ikke nødvendigvis at være mængden af sociale relationer, der kan have indflydelse på, om man er ensom, men tværtimod værdien og kvaliteten af de enkelte relationer. Især kan følelsen af, at man mangler noget at bidrage med være ensomhedsfremkaldende, og reetablering af funktion i samfundet er derfor i Elderlearns optik det stærkeste våben mod ensomhed.


Udviklingen i antallet af ældre

I Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra 2018, ses det, at det er den ældre aldersgruppe, der hedder 65 år og opefter, som er den stærkest voksende aldersgruppe i de næste 40 år. Det forventes, at der i år 2060 er 45 pct. flere ældre.

Aldersgruppen '65 år+' er den mest voksende de næste 40 år

Kilde: DST: ”Befolkningsfremskrivning 2018 for hele landet efter alder og tid”, FRDK118

 

Ensomhed hos ældre

Andelen af ældre mænd, der føler sig uønsket alene i hhv. 1997 og 2012

Kilde: "ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV I PERIODEN 1997-2012", Det Nationale Forskningscenter for velfærd

Andelen af ældre kvinder, der føler sig uønsket alene i hhv. 1997 og 2012

Kilde: "ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV I PERIODEN 1997-2012", Det Nationale Forskningscenter for velfærd

En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at 15% af ældre mænd i aldersgruppen 67-92 år er ensomme, samt at 18,2% af ældre kvinder i samme aldersgruppe er ensomme. Desuden ses det, at man både hos mænd og kvinder bliver mere ensom, desto ældre man bliver. Andelen af ensomme ældre kvinder er let faldende og hos mændene stiger den.

 

Konsekvensen af ensomheD

Omkostninger til behandling og pleje blandt ensomme i aldersgruppen 65 år+ i 2013

Kilde: "Sygdomsbyrden i Danmark 2016 – Risikofaktorer”, Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen

Somatiske indlæggelser blandt ensomme personer i aldersgruppen 65 år+ i 2013

Kilde: "Sygdomsbyrden i Danmark 2016 – Risikofaktorer”, Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen

Førtidspensionister blandt ensomme i aldersgruppen 45-64 år i 2012

Kilde: "Sygdomsbyrden i Danmark 2016 – Risikofaktorer”, Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen

Psykiatriske indlæggelser blandt ensomme personer i aldersgruppen 65 år + i 2013

Kilde: "Sygdomsbyrden i Danmark 2016 – Risikofaktorer”, Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen

 

Sundhedsstyrelsens rapport, ”Sygdomsbyrden i Danmark 2016 – Risikofaktorer”, som er blevet udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, fremgår det, at der årligt går 1,7 mia. kr. i ekstra omkostninger til behandling og pleje af ensomme personer i aldersgruppen 65 år og opefter. Her er det især sekundærsektoren og hjemmehjælpen, der er ramt.

Det ses også, at 1130 personer i aldersgruppen 45-64 år går på førtidspension, fordi de er ensomme. 

Det fremgår desuden, at der i aldersgruppen, 65 år og opefter, er 16612 ekstra somatiske indlæggelser om året, som er forbundet med ensomhed. Dette skyldes, at ensomhed er en uønsket tilstand, der kan lede til stress, og at stress kan lede til et hav af somatiske lidelser. Altså har ensomhed en negativ effekt på helbredet.

Ligeledes ses det, at der i aldersgruppen, 65 år og opefter, er 278 ekstra psykiatriske indlæggelser om året, som er forbundet med ensomhed. Dette skyldes, at ensomhed og social isolation eksempelvis kan lede til mindsket mobilitet og depression.


Udlændinge i Danmark

I Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra 2018, ses det desuden, at antallet af udlændinge i Danmark stiger helt frem til 2060. Faktisk kommer der til at være 49% flere udlændinge i 2060 end der er i dag. 

Antallet af udlændinge i Danmark 2018-2060

Kilde: DST: ”Befolkningsfremskrivning 2018 for hele landet efter herkomst og tid”, FRDK118


Sammenhængen mellem sprog og integration

Tre forhold anses ofte for at være afgørende for vellykket integration: at man lærer sproget, får et netværk, dér hvor man bor, og at man kommer i arbejde.

18-64-årige udlændinge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, fordelt på kvaliteten af deres danskkundskaber, pct.

Kilde: Udlændinge- og integrationsministeriet, INTEGRATION I TAL, NR. 5, 9. MAJ 2017

I en undersøgelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet ses det ligeledes, hvordan disse tre aspekter spiller sammen. I gruppen af udlændinge mellem 18-64 år med dårlige danskkundskaber er det nemlig kun 45%, der i uddannelse og/eller beskæftigelse, sammenlignet med gruppen med gode danskkundskaber, hvor tallet ligger helt oppe på 69%.


Elderlearns arbejde 

Elderlearn Match.png

Det bedste våben mod ensomhed er, at man giver den ensomme mulighed for at reetablere funktion, værdifølelse og ansvar overfor andre mennesker. I Elderlearn bekæmper vi ensomhed ved at skabe et sammenhold mellem to voksende og udfordrede grupper i samfundet, Ældre og Udlændinge.

Ved at lade den ældre fungere som en dansklærer for udlændingen og hermed en ressource for samfundet, får vi nemlig reetableret funktion hos den ældre, samtidigt med at udlændingen bliver bedre til dansk og (måske) for første gang får skabt en relation til en dansk borger.

Elderlearn erfarer, at det bedste våben mod ensomhed er, at man hos den ensomme skaber en reetablering af funktion, værdifølelse og ansvar overfor andre mennesker. Imidlertid ses det, at tusindvis af sprogstuderende udlændinge i Danmark mangler nogle at øve og snakke dansk med. Dels fordi den almene dansker som regel har travlt med arbejde, familie samt hverdagen, og dels fordi vi i Danmark er gode engelsktalende og dertil er for utålmodige til at snakke dansk med en sprogstuderende, hvis samtalen kan fungere bedre på engelsk. Ældre borgere er derfor den perfekte målgruppe til de danskstuderende udlændinge, når de skal finde en samtalepartner, da de ældre som udgangspunkt har bedre tid, er mere tålmodige og i de fleste tilfælde mindre stærke i deres engelsk end den yngre befolkning – vi erfarer også at de taler langsomt og meget korrekt dansk.

Som nævnt tidligere anses tre forhold ofte for at være afgørende for vellykket integration: at man lærer sproget, får et netværk, dér hvor man bor, og at man kommer i arbejde. Hos Elderlearn ønsker vi desuden at imødekomme alle 3 aspekter. Udlændingene lærer sproget, får en relation til en dansker og på lang sigt et potentielt netværk med forbindelser til arbejdsmarkedet.

Det er derfor oplagt at skabe gensidig værdi og symbiose mellem den ældre og sprogstuderende udlændinge der er i stand til at udfylde hinandens behov.

På denne måde får vi styrket integrationen, mindsket ensomheden og herved er vi medvirkende til bl.a. at:

·       Nedsætte mia. kr. i statsomkostninger
·       Forebygge tusindvis af somatiske indlæggelser
·       Forebygge hundredevis af psykiatriske indlæggelser
·       Give arbejdende ældre livskvalitet frem for at gå på førtidspension

I Elderlearn refererer vi til en ældrestyrke, frem for en ældrebyrde, da vi i høj grad ser de ældre som en ressource. Ved at lade den ældre fungere som en ’dansklærer’ for udlændingen får vi nemlig reetableret en følelse af værdi hos den ældre, samtidigt med at udlændingen bliver bedre til dansk og (måske) for første gang får skabt en relation til en dansk borger. Vi erfarer også at den sprogstuderende udlændinge øger sine integrationsmuligheder ved at få indblik i og forstå dansk kultur via en ældre borger der har et langt liv bag sig.