ÆLDRE & UDLÆNDINGE HJÆLPER HINANDEN

Elderlearn matcher potentielt ensomme ældre borgere med sprogstuderende udlændinge. Dette skaber bl.a. trivsel, glæde og indhold for den ældre og øger integrationsmuligheden for udlændingen. Elderlearn startede i 2017 og vi oplever stigende efterspørgsel fra både ældre borgere og udlændinge på tværs af kommuner på hele sjælland. Det er gratis for både udlændinge og ældre at deltage, da kommuner og fonde betaler for at Elderlearn etableres i en specifik kommune. Vi samarbejder pt. med Frederiksberg, Ishøj og Høje-Taastrup kommune og er støttet af Ensomme Gamles Værn i Københavns Kommune.


BLIV EN DEL AF ELDERLEARN

 
 

Let integration og løbende evaluering

Elderlearns tilbud til kommunen sikrer let opstart og integration i den eksisterende arbejdsgang på sprogskoler, plejehjem, aktivitetscentre og hos hjemmeplejen.

Elderlearn varetager:

Vi matcher de tilmeldte ældre og udlændinge, arrangerer og deltager selv i det første møde, samt sikrer at besøgene forløber godt ved hele tiden at evaluere, sende materiale og opsamle information om de individuelle forløb. Går et forløb i stå, gør vi en ekstra indsats for at få et forløb genaktiveret eller finde et nyt match. Rapportering til kommunen sendes løbende.

Samarbejdet med sprogskoler, plejecentre, hjemmepleje og andre aktører muliggør, at vi får de forventede tilmeldinger af ældre og sprogstuderende.

Kommunens indsats:

Kommunens vigtigste opgave er i opstartsfasen at "åbne døre" til kommunens sprogskole(r) og plejehjem, aktivitetscentre, hjemmepleje mm. Det vil sige at Elderlearn sættes i kontakt med den eller de ansvarlige for den daglige drift og aftaler hvordan tilbuddet skal implementeres. Aktivitetsmedarbejdere eller hjemmeplejen tilmelder den ældre borger og modtager information om det første møde. Personalet kan ringes op ved aflysninger og ved formidling af vigtig information.

På sprogskolerne skal der blot bookes tid til et 10 minutters foredrag som Elderlearn faciliterer. Derefter er det muligt for de sprogstuderende at tilmelde sig Elderlearn.

Med andre ord sørger vi for at det forventede antal udlændinge og ældre mødes, at de er glade og at kommunen skal levere en indsats der er så minimal, at der ikke skal allokeres penge hertil.

 
 
 

Opstart & indsats

Samarbejdet løber 6 måneder af gangen og inkluderer: Opstart og forløb som er beskrevet på forrige side. Efter denne 6 måneders periode har kommunen mulighed for:

  • At opstarte en ny pulje af ældre og udlændinge samt fortsætte forløbet med dem der blev matchet ved den tidligere opstart.
  • Ikke at opstarte en ny pulje, men blot fortsætte forløbet for de allerede matchede par.
  • Ikke at opstarte en ny pulje og ej heller fortsætte forløbet med de allerede matchede par.

 Forløbet kan illustreres således:

 
 
Forløb.png
 
 
 

I skal være meget velkommen til at kontakte os for at høre mere om vores tilbud, og hvordan vi kan skræddersy forløbet til netop kommunens behov.

 
 

Fantastiske historier og unikke besøg

Elderlearn indsamler løbende historier og information fra de igangværende forløb, dette er for at kunne dokumentere besøgene, samt få et indblik i hvilken værdi det har skabt for den ældre og sprogstuderende udlændinge. Vi har samlet nogle af de gode historier her.